Jeg tror ikke min partner har været fysisk utro, men jeg er ikke længere sikker på at det gør den store forskel for mig, hun havde i næsten et år meget tæt kontakt med en kollega, først handlede det bare om arbejde, så blev det til beskeder om livet,

vores forhold, hendes frustrationer, vores skænderier og ting jeg havde fortalt hende i fortrolighed, jeg fandt ud af det fordi en samtale stod åben på hendes computer, der var ingen nøgenbilleder, ingen “jeg elsker dig”, ingen direkte flirt man kunne tage screenshot af og vise til venner som bevis,

men han vidste mere om vores forhold end mange af mine egne venner gør, da jeg konfronterede hende sagde hun at hun havde brug for nogen udenfor forholdet at tale med, og det kan jeg godt forstå på et intellektuelt plan, men følelsesmæssigt føltes det som om en fremmed havde fået en nøgle til vores mest private rum,

hun har siden skåret kontakten ned og været åben med sin telefon, men jeg er blevet en person jeg ikke kan lide, jeg registrerer navne på mandlige kolleger, lægger mærke til hvornår telefonen lyser sent og kan mærke uro hvis hun smiler af en besked,

før ville jeg have syntes sådan noget var paranoid, nu forstår jeg hvor hurtigt tillid kan blive til overvågning, måske har hun aldrig været utro efter den klassiske definition, men hvis ens partner lægger sin sårbarhed, sine konflikter og sin følelsesmæssige energi et andet sted,

så ved jeg ikke længere hvor vigtig den fysiske grænse egentlig er.