Et helt praktisk spørgsmål, for jeg har gået i ring i halvandet år.

Hvordan gør man, når et voksent barn har brudt kontakten og man ikke ved hvorfor?

Min søn er niogtyve. Sidste besked fra ham er fra marts sidste år: "Jeg har brug for noget afstand. Jeg kontakter dig når jeg er klar." Siden har jeg skrevet fire gange — en til hans fødselsdag, en til jul, to almindelige. Ingen svar. Han har ikke blokeret mig.

Jeg ved godt at der findes forældre som ikke ved hvorfor fordi de ikke vil vide det. Jeg har brugt halvandet år på at overveje om jeg er en af dem. Jeg har skrevet en liste. Jeg var fraværende i hans teenageår fordi jeg arbejdede for meget, jeg var skarp i tonen, og i 2015 sagde jeg noget til hans kæreste som jeg stadig kan høre.

Det er hvad jeg har.

Hvad jeg har prøvet: at skrive og undskylde generelt — intet svar. At spørge hans søster — hun siger hun ikke vil være mellemmand, og det respekterer jeg. At skrive en lang mail hvor jeg forklarede alt fra min side — jeg sendte den ikke, min kone læste den og sagde at den handlede om mig.

Og en ting jeg ikke har sagt til nogen: jeg kørte forbi hans adresse i efteråret. To gange. Jeg stoppede ikke. Jeg ved at det er grænseoverskridende og jeg gjorde det alligevel.

Jeg spørger ikke om jeg er en dårlig far. Jeg spørger dem der har været på den ene eller den anden side: hvad fik kontakten tilbage? Og hvis I er den der brød den — hvad skulle en forælder have gjort eller ikke gjort, for at I overvejede at svare.