Jeg har mere gæld end nogen omkring mig forestiller sig, og det mest pinlige er at der ikke findes nogen stor tragedie bag, ingen sygdom, ingen skilsmisse, ingen konkurs, bare mange år hvor jeg gerne ville leve som om jeg havde flere penge end jeg havde,

ferier betalt senere, elektronik på afbetaling, restaurantbesøg, gaver, festivaler, bryllupper, møbler, en kassekredit der skulle lukkes med et forbrugslån og så nye køb bagefter, udefra ser jeg helt almindelig ud, jeg har fast arbejde, betaler regninger til tiden og siger sjældent nej til sociale ting,

min kæreste tror faktisk jeg er ret fornuftig med penge, hun ved jeg har lidt gæld men ikke i nærheden af hele beløbet, hun taler om boligkøb og opsparing til udbetaling, og jeg nikker mens jeg inde i hovedet regner renter, det værste er at jeg flere gange har brugt penge netop for at skjule at jeg manglede penge,

jeg har taget med ud at spise fordi jeg ikke ville være den kedelige der sagde det var for dyrt, nu prøver jeg endelig at rydde op, har solgt ting, skåret abonnementer væk og afdrager aggressivt, men nu er spørgsmålet om jeg skal fortælle hende sandheden mens jeg stadig står midt i rod eller først når jeg næsten har løst det,

hvis jeg venter kan jeg præsentere mig selv som ham der tog ansvar, men måske er det bare endnu en måde at kontrollere hendes reaktion på og sørge for at hun først må blive vred når jeg selv føler mig mindre sårbar.