Jeg har fået en mærkelig frygt for broer efter en køretur hvor vi sad fast i voldsom trafik midt på en stor bro i blæsevejr, der skete ingenting, absolut ingenting, men siden da går min krop i alarm når jeg ved vi skal over en længere bro, især hvis der er kø,

jeg begynder at tænke på at bilen ikke kan komme væk, at vinden bliver stærkere, at noget kollapser, at jeg får panik midt ude hvor man ikke bare kan holde ind og gå væk, jeg ved godt hvor irrationelt det lyder, og det gør det næsten mere frustrerende,

for logikken virker ikke når kroppen allerede har besluttet sig for fare, jeg har taget omveje der kostede mig næsten en time bare for at undgå bestemte strækninger, og hvis nogen spørger siger jeg at trafikken var bedre den anden vej, jeg er begyndt at være bange for selve mønsteret mere end for broerne,

fordi først er det én bro, så en anden, så måske tunneler, færger, fly, alt hvor man ikke hurtigt kan forlade stedet, jeg vil ikke bygge et liv rundt om undgåelse, men jeg ved heller ikke hvordan man “bare konfronterer sin frygt” uden at ende med at gøre sig selv endnu mere bange,

folk siger tit at man skal udfordre angst, men ingen forklarer hvor grænsen går mellem mod og at presse sig selv for hårdt.