Jeg har i flere år ladet min familie tro at min skilsmisse hovedsageligt skyldtes min eks, selvom jeg ved at jeg selv bar meget mere af ansvaret end jeg nogensinde indrømmede, hun var den der til sidst gik, og fordi det var hende der tog beslutningen,

var det nemt for alle omkring mig at gøre hende til den der “gav op”, mine forældre var vrede på hende, venner sagde hun ikke kæmpede nok, og jeg rettede dem aldrig, sandheden er at hun havde bedt mig om forandringer i årevis, jeg arbejdede hele tiden,

var følelsesmæssigt fraværende, tog hende for givet og lovede hver gang at tingene ville blive bedre efter næste projekt, næste bonus, næste travle periode, til sidst stoppede hun med at spørge og så gik hun, det mærkelige er at min familie stadig omtaler hende som personen der ødelagde ægteskabet,

og jeg sidder nogle gange tavs fordi sandheden ville ændre deres billede af mig, jeg har endda hørt min mor sige til andre at jeg “gjorde alt for familien”, og jeg ved at det ikke passer, jeg gjorde meget for økonomien og meget for det ydre liv,

men meget lidt for relationen, jeg ved ikke hvorfor det er så svært bare at sige højt at den der forlader ikke altid er den der ødelægger noget, nogle gange er de bare den første der indrømmer at det allerede er ødelagt.