Jeg har læst min partners terapi-noter uden tilladelse og jeg ved ikke om jeg nogensinde kan tilgive mig selv for det, hun havde skrevet nogle ting ned efter samtaler med sin psykolog og lod notesbogen ligge hjemme, jeg vidste præcis hvad det var og alligevel åbnede jeg den,

først sagde jeg til mig selv at jeg bare ville se om jeg var nævnt, så læste jeg videre, der stod ting om hendes barndom, frygt, tvivl om vores forhold, ting hun aldrig havde sagt til mig, og da jeg bagefter så hende føltes det som om jeg havde brudt ind i et rum jeg ikke havde ret til at kende,

det værste er at noget af det hun havde skrevet om mig gjorde ondt, blandt andet at hun nogle gange føler sig ensom sammen med mig og at hun er bange for at vi kun fungerer fordi hun tilpasser sig, siden da har jeg prøvet at ændre min adfærd,

spørge mere, lytte bedre, være mindre defensiv, og hun har faktisk virket gladere, hvilket bare gør min skyld større, for nu bruger jeg information jeg stjal til at blive en bedre partner, jeg kan ikke konfrontere hende med noget uden at afsløre hvad jeg gjorde,

og hvis jeg fortæller sandheden kan jeg ødelægge hendes følelse af sikkerhed både i hjemmet og i terapien, jeg har aldrig været utro, men jeg føler ærligt talt at jeg har begået en anden slags intimitetsbrud som måske siger mere om min usikkerhed end jeg havde lyst til at vide.