Et praktisk spørgsmål, og jeg har brug for folk, der har gjort det — ikke at høre, at voksne mennesker selv bestemmer. Det ved jeg.
Hvordan får man en voksen søskende til at gå til lægen?
Situationen. Min søster er femoghalvtreds. Hun har hostet i halvandet år. Hun har tabt sig — jeg vil gætte på tolv kilo siden sidste sommer, men hun har aldrig vejet sig foran mig, og hun siger, at hun bare spiser sundere.
Hun har ikke været ved en læge siden 2014. Det ved jeg, fordi hun var med vores mor dengang og hun fortalte det selv.
Hun ryger, og det har hun gjort siden hun var seksten, og det her handler ikke om at få hende til at holde op.
Hvad jeg har prøvet: Jeg har spurgt venligt, cirka femten gange over et år. Jeg har bestilt en tid til hende i februar og hun aflyste den. Jeg har tilbudt at køre hende og sidde med inde. Jeg har sagt det direkte en aften i april, og hun blev vred og vi talte ikke sammen i fem uger, og det var det værste, for så kunne jeg ikke holde øje med hende.
Hun bor alene. Hun har ingen børn. Hun har en kollega og mig.
Hvad jeg har overvejet: at ringe til hendes læge, som ikke må sige noget til mig og heller ikke må kalde hende ind på mit ord. At sige det til hendes bedste veninde, som jeg kun har mødt tre gange. At gøre noget, der gør hende så vred, at hun gør det for at bevise, at jeg har taget fejl.
Er der nogen her, der har fået et menneske derhen? Hvad virkede? Hvad skal man absolut ikke gøre? Jeg er klar over, at svaret kan være, at man ikke kan, og jeg har brug for også at høre det, hvis det er sandheden.
Kommentarer