Jeg tog en håndværkeruddannelse som niogfyrre-årig efter femogtyve år på kontor, og jeg vil skrive den version, hvor det ikke er en sejrshistorie.

Jeg er treoghalvtreds nu. Jeg arbejdede i forsikring fra 1995 til 2021 — sagsbehandler, så teamkoordinator.

Jeg sagde op i 2021 og startede på en voksenuddannelse som murer.

Hvorfor: ikke på grund af en krise. Jeg havde en fin løn og en fin stilling. Jeg sad bare i et møde i februar 2021, det femte videomøde den dag, og jeg kiggede på min egen hånd på musen og tænkte, at jeg havde brugt femogtyve år på at flytte tekst.

Hvad det kostede, i tal:

Jeg gik fra toogfyrre tusind om måneden til voksenelevløn, som i mit tilfælde var lidt over tyve tusind. Det stod på i tre år og otte måneder.

Vi brugte vores opsparing, omkring to hundrede og tredive tusind. Min mand arbejdede mere. Vi holdt ikke ferie i 2022 og 2023.

Og jeg var niogfyrre blandt attenårige.

Det er den del, ingen fortæller om. Jeg var på skole med drenge, der var født i 2003. De var søde ved mig — virkelig, de var søde, og det var næsten det værste. Én kaldte mig "mor" en gang som en joke og rettede sig selv og blev rød.

Kroppen: jeg havde ikke forstået, hvad jeg havde sagt ja til. De første fire måneder havde jeg ondt i hænderne, når jeg vågnede. Jeg tabte seks kilo det første halve år og det var ikke sundt, det var fordi jeg ikke spiste nok til det arbejde. Jeg havde en skulder, der var problematisk i hele 2023.

Jeg bestod i 2024. Jeg arbejder nu for en lille murermester med fire ansatte. Jeg tjener nioghalvtreds procent af det, jeg tjente i forsikring, og det kommer ikke tilbage, og det er fint.

Hvad jeg har fået:

Jeg sover. Fra første måned. Jeg havde sovet dårligt i omkring tolv år og det stoppede.

Og jeg kan pege på ting. Det lyder dumt, men det er det største: der står en mur ved en børnehave i min by, som jeg har bygget, og jeg kan køre forbi den. Femogtyve år i forsikring og jeg kan ikke pege på én ting.

Til dem, der overvejer det: regn ikke med din krop. Det var ikke økonomien, der nær havde stoppet mig — det var at jeg som niogfyrreårig kvinde skulle lære at bruge min krop otte timer i træk, og det tog halvandet år, og ingen i vejledningen nævnte det.

Og vent ikke på, at du bliver sikker. Jeg var ikke sikker. Jeg var bare færdig med at flytte tekst.

visninger32 kommentarer0 reaktioner0
Svar med et opslag

Føltes det, som om det handlede om dig?

Din historie hører også til her. Intet navn, ingen e-mail, intet der peger på dig.

Skriv din historie

Kommentarer

Ingen kommentarer offentliggjort endnu.
Din kommentar vises med det samme.
Officiel app

Confessions har nu en app

Det samme sted, bare hurtigere og lettere på din telefon. Alt, du kan lide her, ét tryk væk.

Hent appen · ⁦17 MB⁩ Åbn filen efter download og tillad installation fra denne kilde. Appen er officiel og signeret af Confessions.