Min kones telefonnummer virker stadig og jeg betaler ni og tres kroner om måneden for det.

Jeg er tooghalvfjerds. Hun døde i marts 2021. Vi var gift i fireogfyrre år.

Nummeret: hun havde det siden 1998. Det var et taletidskort og så blev det et abonnement, og det står stadig i hendes navn hos selskabet, og jeg betaler det fra min konto.

Fire år og otte måneder. Ni og tres kroner gange seksoghalvfems måneder: seks tusind seks hundrede og fireogtyve kroner.

Hvad der sker, når man gør det:

Nummeret er aktivt. Telefonen ligger i en skuffe i soveværelset og den er slukket. Men nummeret er tilknyttet et SIM-kort og det er ikke opsagt, og derfor findes det.

Jeg har ringet til det. Jeg vil ikke sige hvor mange gange. Mere end tyve. Der kommer en telefonsvarerbesked, som er indtalt af selskabets automat, ikke af hende — hendes egen besked forsvandt i 2022, da selskabet opdaterede noget, og det var den dårligste dag jeg har haft siden begravelsen.

Så nu ringer jeg til et nummer og en robotstemme siger nummeret højt, et ciffer ad gangen. Og det er otte cifre af hendes.

Hvorfor jeg ikke opsiger det, og jeg har tænkt på det i fire år:

Hvis jeg opsiger nummeret, går det i karantæne i nogle måneder og derefter bliver det tildelt en anden.

Og så vil der gå rundt i dette land et menneske med hendes nummer. Det er det. Det er hele grunden. En eller anden vil få det på et kort i en butik og vil skrive det på en formular hos en tandlæge.

Og alle de steder, hvor det nummer stadig står — og det står steder, det står i vores datters telefon og i hendes venindes, og det står i en hundrede år gammel foreningsliste som jeg selv har redigeret — alle de steder vil pege på en fremmed.

Hvad min datter siger:

Hun er treogfyrre og hun ved det. Hun fandt ud af det i 2022, da hun hjalp mig med mine regninger, og hun spurgte om det, og jeg sagde sandheden.

Og hun sagde: "Det er okay, far."

Og hun har ikke nævnt det siden, i tre år, og jeg ved at hun har besluttet at lade mig have det, og jeg kan se den beslutning hver gang hun hjælper mig med min netbank.

Hvad jeg har opsagt, siden hun døde: hendes avis, i april 2021. Hendes medlemskab i to foreninger, i 2021. Hendes bankkonto, i 2022, hvilket tog syv måneder. Hendes læge. Hendes forsikringer.

Jeg har opsagt alt. Jeg har siddet i telefon med elleve virksomheder og sagt "min kone er død" elleve gange, og nogle gange flere gange i samme samtale, og jeg klarede det hver gang.

Og jeg beholdt otte cifre.

visninger34 kommentarer0 reaktioner0
Svar med et opslag

Føltes det, som om det handlede om dig?

Din historie hører også til her. Intet navn, ingen e-mail, intet der peger på dig.

Skriv din historie

Kommentarer

Ingen kommentarer offentliggjort endnu.
Din kommentar vises med det samme.
Officiel app

Confessions har nu en app

Det samme sted, bare hurtigere og lettere på din telefon. Alt, du kan lide her, ét tryk væk.

Hent appen · ⁦17 MB⁩ Åbn filen efter download og tillad installation fra denne kilde. Appen er officiel og signeret af Confessions.